Børnehænder i sanden

Personalet

I Furesø ADHD- og Autismecenter er ansat  lærere og pædagoger. De udgør et samarbejdende selvstyrende team omkring en klasse.
Teamet har ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse,gennemførelse og evaluering.

Pædagogerne varetager i øvrigt arbejdet i fritidsdelen som er tilknyttet de enkelte afdelinger, dette gælder også på skolefridage.

Både lærere og pædagoger har funktion som kontaktperson i forældresamarbejdet, og både lærere og pædagoger arbejder sammen om afvikling af undervisningen - herunder social træning.

Vi tilstræber en høj faglig kvalitet, hvorfor vi kontinuerligt arrangerer kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere og/eller individuelle kurser/videreuddannelse, i samråd med tilknyttede psykologer, konsulenter og Pædagogisk Udvalg.  Personalet modtager desuden vejledning og pædagogisk sparring fra psykologer, specialpædagogiske konsulenter og afdelingsledere.

Personalet udarbejder "Trimesterplaner" på heldagsmøder 3 gange om året. Planerne indeholder tydelige undervisningsmål for forløb i fagene og i den understøttende undervisning. Hver elev har en (elektronisk) elevplan, hvor individuelle mål løbende justeres i henhold til nærmeste udviklingszone. Herudover arrangeres forældremøder, forældresamtaler, netværks - og samarbejdsmøder med relevante samarbejdspartnere efter behov.

Gennem grundig planlægning skabes der ro og forudsigelighed, og det sikres, at den enkelte elevs behov tilgodeses. Planlægning er et middel til at organisere en pædagogisk proces, der samtidig muliggør en bevidst, kontinuerlig evaluering af arbejdet. Denne evaluering foregår bl.a. på teammøderne.

Teamet omkring klassen har et ugentligt teammøde – som hver tredje gang foregår som en PAF proces. En gang årligt afholdes børnekonferencer med deltagelse af lærere, pædagoger, afdelingsleder, psykolog og evt. tale/hørekonsulent, uu-vejleder mm. Her gennemgås alle eleverne med fokus på personlig, social og faglig udvikling.

For at give en større mulighed for at udvikle samarbejdet med den øvrige skole, deltager lærere og pædagoger på møder og arrangementer, i relevante sammenhænge.


Sidst opdateret 21. juli 2015

» Kontakt

Furesø ADHD- og Autismecenter

Hovedkontor:
Skovløbervangen 1
3500 Værløse
Overordnet leder: Ulla Andersen
tlf.: 7235 7000 e-mail: uda@furesoe.dk 

Afdelinger:

Syvstjerneskolen (ADHD)
Skovløbervangen 1
3500 Værløse
Afdelingsleder: Dorthe Barsøe
tlf.: 7235 7007 e-mail: doba@furesoe.dk

Ll. Værløse Skole (Autisme)
Ryetvej 1
3500 Værløse
Afdelingsleder: Thomas Eliot Nielsen
tlf.: 7235 7009 e-mail: ten@furesoe.dk

Vejledere:
Berit Lund Andersen og Nick Conradi
tlf: 7216 5170 (mandage)


 

Åbningstider:

Centret har åbent indenfor den alm. skoletid.